< Tilbage til listen< Tilbage til listenPrint
Teknisk specialist med erfaring i 3D SOLIDWORKS

Teknisk specialist med erfaring i 3D SOLIDWORKS

CAD Kompagniet A/S søger for PLM Group
Ishøj eller Horsens

Indrykket 31. maj 2021

Vil du være Anders’ nye kollega?

I PLM Group møder jeg mange spændende udfordringer, og mit ansvarsområde vokser stadig. Jeg har de fedeste kolleger, som hver dag gør det til en fornøjelse at tage på arbejde.

//Anders Wentzel – Teknisk Specialist hos PLM Group - har været ansat i 3 år.

Er du vores nye kollega i teknisk afdeling– og har du erfaring med SOLIDWORKS softwareløsninger?

PLM Group og TEAMWORKS, er gået sammen og er nu nordens største forhandler af SOLIDWORKS. Der er fokus på et lokalt dedikeret ekspertteam. Dette gør os til den fortrukne lokale samarbejdspartner.

Vi leverer softwareløsninger og services, der hjælper vores kunder med at udvikle nye og endnu bedre produkter.

I Danmark har vi base på såvel Sjælland (Ishøj) som i Jylland (Horsens). Derfor er din geografiske placering ikke vigtig.

Om jobbet

Som person brænder du for at dele din viden om SOLIDWORKS-software med vores kunder og herigennem hjælpe dem med at anvende deres SOLIDWORKS-produkter i forbindelse med produktudvikling.

En spændende og vigtig del af dit job er at kunne sætte dig i kundens sted og forstå deres udfordringer – og i den forbindelse finde mulige løsninger på problemet, og supportere og formidle disse løsninger til kunden på en let, forståelig og positiv måde.

Dine primære arbejdsområder:

  • Du yder teknisk support i SOLIDWORKS-produkter. Det kan være pr. telefon eller mail. Det kunne også være online f.eks. via TeamViewer.
  • Du deltager i projektarbejde for og i samarbejde med vores kunder
  • Du holder dig løbende opdateret fagligt i forhold til hvad der rører sig på området, og hvordan det kan konverteres til mulige gode løsninger for vores kunder
  • Du fungerer både som teknisk rådgiver på projekter og i salgssituationer
  • Du underviser, uddanner og rådgiver vores kunder i brugen af SOLIDWORKS-produkter

Du tilbydes et afvekslende job i et dynamisk og godt arbejdsmiljø, karakteriseret ved samarbejde, åbenhed og korte beslutningsveje.

Du får opgaver for såvel større som mindre kunder og i forskelligartede brancher.

Der forventes en oplæringsperiode på 3-6 måneder, afhængig af behov.

Der kan forekomme rejsedage både internt mellem afdelingerne samt til SOLIDWORKS uddannelsessteder i oplæringsperioden. Dette foregår altid efter aftale.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har opdateret superbrugererfaring med 3D CAD-programmet SOLIDWORKS - og det vil være en fordel med kendskab til dokumentstyringsproduktet SOLIDWORKS PDM
  • Det vil desuden være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med andre SOLIDWORKRS-produkter, såsom DriveWorks, Composer, Visualize eller Electrical
  • Ideelt set har du flere års relevant erhvervserfaring
  • Du har en teknisk uddannelse som f.eks. maskintekniker, produktionsteknolog, ingeniør eller lignende, og du har anvendt SOLIDWORKS 3D CAD som en væsentlig del af dit daglige arbejde inden for de seneste 3-5 år
  • Du har erfaring med projektarbejde og koordinering af opgaver på tværs af en organisation
  • Du formulerer dig flydende både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Hvem er du?

Du er udadvendt og brænder for at dele din viden med vores kunder, og du formår at sætte deres behov i centrum.

Du er fleksibel, kan lide at gøre en forskel og at skabe et godt resultat i tæt samspil med dine kolleger.

Du trives i en dynamisk hverdag med til tider meget skiftende arbejdsmængder.

Desuden er du praktisk tænkende og finder hele tiden de bedste løsninger for vores kunder, på en hurtigt og effektiv måde.

Du fungerer godt i et dynamisk team, som tænker i løsninger på en målrettet og struktureret måde og du er selvdreven i såvel interne ad hoc-opgaver som projekter.

Med din passion for 3D CAD-software møder du kunderne i øjenhøjde, og du formår at formulere og kommunikere de tekniske aspekter på en let og forståelig måde.

Hvem er vi?

PLM Group Danmark er nordens største forhandler af SOLIDWORKS med dedikerede lokale ekspertteams. Dette gør os til den fortrukne lokale innovationspartner. Hovedmålet er vores kunders succes med Dassault Systemes produkter såsom SOLIDWORKS 3D CAD og 3DEXPERIENCE. Vi forhandler også 3D Print produkter og tilbyder serviceydelser såsom softwarekurser.

Vi er mere end 140 ansatte i PLM Group i Norden. Dette gør os til en kompetent lokal samarbejdspartner med viden i verdensklasse.

SOLIDWORKS-løsninger bruges til at skabe 3D-data, der kan bruges til at designe, producere, levere og servicere bedre produkter - hurtigere og billigere.

Vores fem vigtigste værdier er:

  • Vi udvikler os hver dag
  • Vi er drevet af passion
  • Vi er resultatorienterede
  • Vi tør lykkes
  • Vi sælger for succes

Læs mere om os på: plmgroup.dk

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Perregaard på tlf. 51 74 90 01 eller Rekrutteringsafdelingen på tlf.: 53 71 90 06

Ansøgningsfrist

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi holder derfor løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Send din motiverede ansøgning og CV samt evt. anbefalinger via Jobindex.

Søg jobbet online her.

CAD Kompagniet A/S

CAD Kompagniet A/S har eksisteret siden 1986 og er specialister indenfor rekruttering, search og vikarløsninger af tekniske specialister og ledere.

Vi brænder for at se vores omgivelser få succes – uanset om det er vores kandidater, kunder eller kolleger.

Del med dit netværk

Del denne side