PROJEKTLEDERE - NRE Copenhagen A/S søger fagligt stærke projektledere til projekter i København.

PROJEKTLEDERE - NRE Copenhagen A/S søger fagligt stærke projektledere til projekter i København.

Er du til spændende boligprojekter, og vil du gerne indgå i en ung og dynamisk organisation, er NRE måske din fremtidige arbejdsplads som projektleder.

Jobbeskrivelse
Som projektleder hos NRE får du ansvaret for at lede byggeprocessen og holde tilsyn med den eller de byggepladser du får tildelt. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Deltagelse i projekteringsmøder i relevant omfang og udfærdigelse af referater
  • Udbud med underentreprenører
  • Kontraktforhandlinger og udarbejdelse af kontrakter
  • Koordinere byggeprocesser samt lede og styre byggepladsen
  • Afholdelse af sikkerheds- og byggemøder samt udarbejdelse af referater
  • Koordinering af / ansvar for sikkerhed i projekterings- og byggefasen
  • Kvalitetssikring i projekterings- og byggefasen
  • Udarbejdelse og opfølgning af tidsplaner
  • Sikre at entreprenørerne lever op til de indgåede aftaler ift. tid, kvalitet og økonomi
  • Kontakt til entreprenører, leverandører, rådgivere og myndigheder
  • Styring og opfølgning af projektøkonomi
  • Opfølgning på mangler samt overdragelse til slutbruger
  • Samle drift og vedligeholdelses-/kvalitetssikrings materiale
  • Gennemførelse af 1- og 5-årsgennemgang


Vi lægger vægt på, at projekterne løses ud fra kundens/bygherrens ønsker og behov og med anvendelse af de mest optimale og økonomiske løsninger.


Din profil
Du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør. Du har minimum 3 års erfaring indenfor byggeledelse, og er vant til at samarbejde og kommunikere med de forskellige aktører inden for byggeriet. Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, selvstændig og struktureret. Du skal have sans for detaljer, men samtidig kunne bevare overblikket.
Herudover skal du have et solidt kendskab til IT.
Vores projekter ligger primært i hovedstadsområdet, men du skal nødvendigvis være fleksibel med hensyn til arbejdssted og arbejdstider.

NRE tilbyder
Hos NRE bliver du del af en dynamisk organisation, hvor dagligdagen er præget af samarbejde og stærkt engagement.
Vi er et ungt, dynamisk team med en uformel omgangstone og en flad organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Vores værdier er fundamentet for vores virksomhed; de udtrykker dét, vi tror på, og som vi bestræber os på at leve op til. De beskriver vores syn på omverdenen og på os selv

Thomas, Site Manager i NRE udtaler: ”Kan professionalisme og humor gå hånd i hånd?
Det gør de hver dag hos os i @NRE, hvor arbejdsmiljøet har første prioritet og dine kollegaer altid står klar til at hjælpe dig. Alt imens fokusset på problemstillingerne er højt og din byggetekniske kunnen bliver udfordret dagligt. Lige nu søger vi flere dygtige projekt- og byggeledere, så kontakt @CADKompagniet og grib chancen for at få del i en hverdag fyldt med udfordringer og grin.”


Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Mathiesen på tlf.: 5371 9005.

Ansøgning:
Ansøgning og CV skal sendes til: am@cadkompagniet.dk – mrk. NRE Projektleder  
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, og modtagne ansøgninger behandles løbende.

Om CAD Kompagniet
CAD Kompagniet A/S er et rekrutterings- og vikarbureau med speciale i at matche tekniske profiler med virksomheder inden for industri og byggeri.

Om NRE
NRE blev etableret i 2010 og er baseret på den erfaring og ekspertise vi har opnået i ejendomsbranchen i løbet af de seneste 25 år. NRE's historie går tilbage til grundlæggelsen af Ikast Byggeindustri A/S (IBI) i 1972.
Fra en start som traditionel tømrervirksomhed udviklede IBI sig efterhånden til at beskæftige sig med flere og større byggeprojekter. IBI’s primære fokusområde blev efterhånden projektudvikling og byggestyring for detailhandlen. IBI etablerede datterselskaber i Sverige, Norge og Finland og blev markedsledende inden for projektudvikling samt opførelse af ejendomme til detailhandel, og havde derudover også en markant profil inden for boliger og kontorer/domiciler.

 

 

 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os endelig!

Annette Mathiesen

Senior Rekrutteringskonsulent

PROJEKTLEDERE - NRE Copenhagen A/S søger fagligt stærke projektledere til projekter i København.

Del med dit netværk

SAMARBEJDSPARTNERE

Akademikernes Ambitiøse A-kasse
Dansk Erhverv
Teknisk Landsforbund
MASTER DANMARK A/S
Del denne side