Maskinkonstruktør | Chokolade-, bageri- og konfektureindustrien | Farum

Maskinkonstruktør | Chokolade-, bageri- og konfektureindustrien | Farum

Ønsker du en spændende og udfordrende hverdag med afvekslende opgaver? Ser du en fordel i at kunne følge dit produkt fra tegnebrættet til samlingen på fabrikken? Så er det måske dig, vi søger til Aasted.

Adnan 36 år, Produktionsteknolog hos Aasted udtaler: ” Jeg er hver dag en del af den spændende udvikling, som firmaet er i gang med. Det er en stor fordel, at jeg som projektleder har mulighed for at følge projektet fra start til slut, og at jeg har et tæt samarbejde på tværs af afdelinger.”

Jobbet
Du vil blive ansat i Aasteds projektafdeling, hvor dit job bliver at gennemføre internationale kundeprojekter. De anlæg, som du er med til at konstruere, vil typisk have en varighed på 7-10 mdr. og du vil navigere rundt mellem 2-3 projekter ad gangen. Dine primære opgaver er:

  • Maskinkonstruktion 
  • Udvikling af nye features og tilbehør til eksisterende udstyr  
  • Administration af styklister og dokumenter 
  • Afprøvning og troubleshooting på fabrikken 
  • Tæt kontakt med leverandører og kunder

Din profil

  • Uddannet maskiningeniør, produktionsteknolog eller lignende -  gerne med håndværksmæssig baggrund
  • 2-5 års konstruktionserfaring – Aasted arbejder med Solid Works
  • Det er en fordel, hvis du har du erfaring med mekaniske konstruktioner, svejsede konstruktioner og store anlæg
  • Du begår dig hjemmevant på dansk og engelsk i skrift og tale

Som person er du imødekommende og serviceminded samtidig med, at du har en fleksibel indstilling. Du arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner. Herudover er du selvkørende med stort drive, har sans for detaljer og er god til at bevare overblikket i en tempofyldt hverdag.

Du tilbydes
En afvekslende hverdag i et uformelt miljø, mange udfordrende opgaver og engagerede kollegaer. Du vil få god mulighed for personlig og faglig udvikling, da du fx efter nogle år i stillingen som konstruktør kan blive projektleder.

Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og flekstid. 

Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Holm Harnfeldt på tlf.: 70 2222 17.

Ansøgningsfrist: 15. juli 2018
Bemærk, der indkaldes løbende kandidater, og vi ansætter, når den rette er fundet. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgning og CV skal sendes til: sh@cadkompagniet.dk  – mrk. ”Aasted – Konstruktør”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Aasted
Aasted er en dansk familieejet eksportvirksomhed, der i 100 år har stået for innovation og fremstilling af store procesanlæg og enkeltmaskiner til chokolade-, bageri- og konfektureindustrien på globalt plan. Vi er markedsledende på vores område, fordi vi er passionerede og dygtige til at skabe kundetilpassede kvalitetsløsninger.   

Læs mere om Aasted her: http://brochure.aasted.eu/Internal/HRFolder/HosAasted   

CAD Kompagniet A/S
CAD Kompagniet A/S har eksisteret siden 1986 og er specialister indenfor vikarløsninger, rekruttering og search af tekniske specialister og ledere.

Maskinkonstruktør | Chokolade-, bageri- og konfektureindustrien | Farum

Del med dit netværk

SAMARBEJDSPARTNERE

Akademikernes Ambitiøse A-kasse
Dansk Erhverv
Teknisk Landsforbund
MASTER DANMARK A/S
Del denne side