Fagleder

Fagleder

– Vil du skabe fremtidens bæredygtige projekter hos Skanding på Refshaleøen?


Vi tilbyder et anderledes job, der giver tid til både projektarbejde og udviklingsopgaver med fleksible rammer. Du får en central rolle som ledende statiker i et dynamisk miljø med høje faglige kompetencer, inspirerende kolleger og gode videreuddannelsesmuligheder!

Vi er kommet godt i gang med CLT-byggeri, og som datterselskab til AI arkitekter og ingeniører skal vi levere et vigtigt bidrag til deres strategi om grøn vækst i byggeriet. Bæredygtigt byggeri handler om rationelle løsninger, gode materialevalg, optimering, bygbarhed og nytænkning, så her ønsker vi os en kollega, der kan være med til at trække i den retning.

I rollen som Skandings nye fagleder indenfor nybyggeri vil du bruge ca. 75% af din tid på virke som sagsingeniør for konstruktioner, hvor du typisk skal orkestrere flere team-medlemmers projektering effektivt og sidde med ved projekteringsmøderne for at koordinere med andre fag. Projekterne er udfordrende og alsidige projekter i mellemstørrelsen (2.000-10.000 m2), både indenfor rent nybyggeri og også større transformationsprojekter.

Ud over projektarbejde sætter vi tid af til, at du som fagleder skal du drive den interne udvikling indenfor dit fagområde, styre udviklingsopgaver og etablere best-practice for anvendelse af tekniske løsninger og designværktøjer. Derfor bliver din projektrolle overvejende løsningsudvikling og koordination samt kvalitetssikring. Det vil sige, at du i udgangspunktet ikke selv skal sidde med beregningerne og dokumentationen, men i højere grad bidrage til, at dine kollegaer drager nytte af din indsigt og viden i effektive projektering og bygbare løsninger.

Beregningsmæssigt er du velfunderet, Euro-codes har du på rygraden efterhånden.

Sparring omkring tekniske løsninger og anvendelse af værktøjer/standarder på projekter indenfor dit eget kompetenceområde ser vi også som en naturlig del af dit ansvarsområde.

Kvalitetssikring af statisk dokumentation, beregninger og tegninger bruger du som redskab til at sikre, at materialet er gennemarbejdet, løsningerne bygbare og økonomisk bæredygtige.

Med udgangspunkt i din faglige tyngde og erfaring vil du få en naturlig rolle i videreudviklingen af teamets faglighed og værktøjer.

I de kommende år vil fokus bl.a. være på procesoptimering og effektivisering, så vi sammen balancerer at fastholde den høje kvalitet i vores projekter samtidig med, at vores organisation vokser. Kort sagt er du med til at forme, hvordan projekterne løses.

Som fagleder er du ansvarlig for en kompetenceoversigt for medarbejderne indenfor eget kompetenceområde, efteruddannelsesplaner i samspil med øvrige fagledere er tillige noget du får mulighed for at sætte dit præg på.

Din direkte foresatte bliver den tekniske chef, som du agerer sparringspartner for forud for MUS-samtaler og bistår med input angående medarbejdernes performance og udviklingspunkter.

Vægtningen og indholdet af faglederrollen kan du selv være med til at sætte dit personlige præg på.

Trives du fx med kundekontakten, relations-salg og/eller tilbudsgivning, så er der rig mulighed for at spille en central rolle i dette.

Du vil endvidere få mulighed for at være en del af projektdesigns og have en vigtig aktie i strategien for hvilke projekter, vi sammen tager i hus.

Vi ved, at arbejdsliv som privatliv skal hænge sammen i en til tider travl hverdag, hvorfor alt ikke alt behøver at foregå på kontoret på Refshaleøen.

Vi vil derfor gerne tilbyde en fleksibel arbejdsform, hvor du fx kan arbejde hjemmefra halve eller hele dage i løbet af ugen. Det kan vi tage en dialog om.

Du er en succes i jobbet, når du inden for de første år:

  • Er fagleder for konstruktioner på 3-4 større projekter, heraf mindst et etagebyggeri med bærende trækonstruktioner
  • Bidrager til at sætte retningen for de projekter, der skal arbejdes med i 2022, og målsætninger for bæredygtighed i projekterne
  • Bidrager til at effektivisere vores workflow ved at definere ”Best Practice” for eftervisning af forskellige konstruktionstyper, udfærdiger revision og udvikling af beregningsarkene. Endvidere for at automatisere den statiske dokumentation og standardisere arbejdsbeskrivelserne. Dermed tilsikrer du en ensartet kvalitet i vores leverance og en optimering af tidsforbruget på tværs af vores projekter.
  • Deltager i forskelligartede faglige kurser ditto netværk, hvorigennem du kompetenceudvikler dig og tilegner dig viden om fx Cross Laminated Timber (”CLT”) byggeri – og spiller en vigtig rolle i at videreformidle det til teamet.
  • Oplever, at de kunder som du samarbejder med vender tilbage til os – og anmoder om flere projekter som en positiv konsekvens af din proaktivitet og professionelle tilgang.
  • Sparrer med dine kolleger – vores kompetente og selvstændigt fungerende relativt set mindre erfarne ingeniører og bidrager til at løfte dem til næste niveau. I samarbejde med teamet agerer du kulturbærer for den pragmatiske løsning og hjælper med at vurdere, hvad der skal regnes på.

Vi forestiller os, at du er…

… uddannet diplom- eller civilingeniør med speciale i konstruktioner.

Fagligt har du styr på din konstruktionsmæssige ABC – og du ønsker at forfølge den vej fremover.

Det er en klar fordel for dig og for os, hvis du allerede er certificeret statiker til – eller har lyst og potentiale til at blive det på sigt, men det er absolut ikke et krav.

Skanding og din fremtid…

Skanding er ingeniørrådgivere med speciale i konstruktionsdesign og projektledelse under mantraet ”fleksibel ingeniørrådgivning”. Virksomheden har udover egne kapaciteter og kompetencer også en stærk partner i moderselskabet AI A/S, som dækker alle de andre faggrupper. Du kommer derfor også til at blive en del af et større fagligt – og i særdeleshed tværfagligt – fællesskab med 100 kolleger fra AI A/S, som Skanding deler kontormiljø med i København (på Refshaleøen) og i Odense.

Skanding består af et dedikeret og fagligt stærkt team på 14 medarbejdere og fungerer dels som selvstændigt firma og dels som AI A/S’s konstruktionsafdeling, men har ca. 50% af omsætningen med egne eksterne kunder. I løbet af 2022 skal vi være mindst 20 medarbejdere, primært via ekstern vækst.

Vi er et relativt ungt team, idet firmaet har eksisteret i 6 år. Vi rummer alt lige fra nyuddannede med 3-4 års erfaring til medarbejdere med over 20 års erfaring. Vores kultur er uformel præget af en flad struktur.

Vi arbejder selvstændigt og ansvarligt- og bruger flittigt hinanden til at sparre med og finder også glæde i at inspirere hinanden.

Læs mere på: www.Skanding.dk.

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Perregaard på: +45 5174 9001 eller Rekrutteringsafdelingen på tlf.: +45 5371 9006.

Ansøgningsfrist

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi holder derfor løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Send din motiverede ansøgning og CV samt evt. anbefalinger via ansøgningsknappen "Søg jobbet online" her.

CAD Kompagniet A/S

CAD Kompagniet A/S har eksisteret siden 1986 og er specialister indenfor rekruttering, search og vikarløsninger af tekniske specialister og ledere.

Vi brænder for at se vores omgivelser få succes – uanset om det er vores kandidater, kunder eller kolleger.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os endelig!

Ole Høg Perregaard

Administrerende direktør

Fagleder

Del med dit netværk

SAMARBEJDSPARTNERE

Del denne side