< Tilbage til listen< Tilbage til listenPrint
Entrepriseledere til Ready Bathroom søges

Entrepriseledere til Ready Bathroom søges

På vegne af vores kunde ”Ready Bathroom” søger vi to entrepriseledere; en til Vedbæk og en til Løsning.

Har du lyst til at arbejde som selvstændig Entrepriseleder i et team af andre dygtige og dedikerede kolleger? Så er du måske den, vi leder efter.

Ready Bathroom er i vækst – vi har netop ansat to tekniske designer og vi nu skal vi til at udvide med to entrepriseledere. En til hver af vores afdelinger på Sjælland og i Jylland - henholdsvis i Vedbæk og i Løsning.

Hvis du har erfaring med kravene i bygningsreglementet samt tidligere arbejdet med præfabrikation - så er det værdsat, men det er ikke et krav. 

Vigtigst er dog, at du er selvkørende i kontraktforhandling, byggeledelse og økonomistyring, så skal resten nok komme med oplæring hos os.

Jobbet Dine primære arbejdsområder som Entrepriseleder hos os vil være at få ansvaret for at opstarte og lede byggeprocessen. I tæt dialog med entreprisechefen styrer og holder du tilsyn med den eller de byggepladser, som du får ansvaret for. 

Du er vant til at tale med mennesker på alle niveauer og holder helt naturligt en god kontakt til entreprenører, leverandører, rådgivere og myndigheder.

 

Dine arbejdsområder vil bl.a. omfatte:

  • Deltagelse i projekteringsmøder, samle drift-, vedligeholdelses- og kvalitetssikringsmateriale samt at udarbejde referater
  • Tidsplaner; udarbejdelse af og opfølgning på disse
  • Afholdelse af sikkerheds- og byggemøder
  • Være ansvarlig for at holde kvalitetsniveauet på byggepladsen
  • Kontraktforhandling og udarbejdelse af kontrakter med vores leverandører og underleverandører
  • Sikre at entreprenørerne lever op til de indgåede aftaler i forhold til; tid, kvalitet og økonomi
  • Styring og opfølgning af projektøkonomi
  • Opfølgning på mangler samt ikke mindst - overdragelse til slutbrugeren

 

Vi forestiller os, at du:

  • Fx er uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør 
  • Har minimum 5 års erfaring inden for byggeledelse. 
  • Du har stor passion for at bygge - og brænder for det, du laver 
  • Du har flair for økonomi og kvalitet 
  • Har et godt kendskab til IT – her primært Office pakken.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

 

Som person er du kendetegnet ved:

  • Du er som leder og kollega tillidsskabende og kommunikerer klart og tydeligt med de forskellige aktører indenfor byggeriet. 
  • Du sætter stor pris på samarbejde og påtager dig også gerne ansvar. 
  • Du er vant til og god til at arbejde selvstændigt og struktureret – selvsagt med øje for detaljen. Det uden at miste momentum og overblik.
  • Ligesom vi – så vægter du ligeledes udvikling højt, og sammen sørger vi for at skræddersy et uddannelsesprogram netop til dig.
  • Du har lysten til og passionen for at blive en del af et mindre team i et uformelt arbejdsmiljø.

Som Entrepriseleder i Øst dækker du Vestsjælland og Fyn, og vi forestiller os at du fx er ca. 3 dage om ugen ude ved kunden, endvidere en dag om ugen på kontoret og evt. arbejder 1 dag om ugen hjemmefra.

Tilsvarende hvis du er Entrepriseleder for Vest, så dækker du Nordjylland- er formentlig ligeledes 3 dage om ugen ude ved kunden, og tilsvarende 1 dag på kontoret og 1 dag hjemme.

Det kan vi alt sammen aftale os frem til.

Vi har i øvrigt i forvejen to dygtige Entrepriseledere, så vi ser for os, at I kommer til at spille godt sammen- og som team dækker hele landet.

 

Hvad tilbyder vi?

Ready Bathroom er en spændende virksomhed indenfor byggebranchen. 

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling, hvor du vil komme i en stilling med plads til stor selvstændighed. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsplads – det aftaler vi os frem til. 

 

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Perregaard på tlf.: 51 74 90 01 eller Rekrutteringsafdelingen på:  53 71 90 06

 

Ansøgningsfrist

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, så vi holder derfor løbende samtaler og ansætter, når de rette kandidater er fundet.

Søg jobbet her.

 

Om Ready Bathroom

Ready Bathroom A/S leverer innovative badekabiner til bl.a. boliger, plejehjem, kollegier og hoteller. Badekabinerne tegnes i Danmark og produceres i Polen. Ready Bathroom fremstiller badekabiner under hensyntagen til de nyeste EU miljøkrav. Læs mere om Ready Bathroom på www.readybathroom.dk.

 

CAD Kompagniet A/S

CAD Kompagniet A/S har eksisteret siden 1986 og er specialister indenfor rekruttering, search og vikarløsninger af tekniske specialister og ledere.

Del med dit netværk

Del denne side