< Tilbage til listen < Tilbage til listen Print
Projektleder/Entrepriseleder til Rasmus Friis A/S – København

Projektleder/Entrepriseleder til Rasmus Friis A/S – København

Brænder du for at bygge? Har du flair for planlægning, økonomi og kvalitet? Og vil du bruge dine kræfter hos en entreprenør med fokus på kvalitet, bæredygtighed og udvikling?

Rasmus Friis A/S er styringsentreprenør og har gennem mere end 25 år udviklet sig til at favne nybyg, renovering, offentlige og private kunder, kontor og bolig, ligesom vi både arbejder i hoved- og totalentrepriser.

Vi har travlt og søger derfor en erfaren Entrepriseleder til en stilling, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt hold og har rig mulighed for udvikling og indflydelse.

Jobbet
Som entrepriseleder får du ansvaret for at opstarte og lede byggeprocessen og i tæt dialog med entreprisechef styre og holde tilsyn med den eller de byggepladser, du får tildelt. Du taler godt med mennesker på alle niveauer og holder helt naturligt en god kontakt til entreprenører, leverandører, rådgivere og myndigheder.

Arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Deltagelse i projekteringsmøder, udarbejdelse af referater samt samle drift-, vedligeholdelses- og kvalitetssikringsmateriale
  • Udarbejdelse af og opfølgning på tidsplaner
  • Afholdelse af sikkerheds- og byggemøder
  • Være ansvarlig for, at den rigtige kvalitet bliver udført på byggepladsen
  • Kontraktforhandlinger og udarbejdelse af kontrakter med leverandører og underleverandører
  • Sikre at entreprenørerne lever op til de indgåede aftaler ift. tid, kvalitet og økonomi
  • Styring og opfølgning af projektøkonomi
  • Opfølgning på mangler samt overdragelse til slutbruger
  • Ansvarlig for 1- og 5-årsgennemgang


Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør og har minimum fem års erfaring inden for byggeledelse. Du elsker at bygge og brænder for det, du laver. Du har flair for økonomi og kvalitet samt et solidt kendskab til IT og behersker dansk i skrift og tale.

Som leder og kollega er du tillidsskabende og kommunikerer klart og tydeligt med de forskellige aktører inden for byggeriet. Du sætter stor pris på samarbejde men påtager dig også naturligt ansvaret og arbejder selvstændigt og struktureret med sans for detaljer uden at miste tempo og overblik.

Ligesom os vægter du udvikling højt, og sammen skræddersyr vi et uddannelsesprogram til dig.

Vi tilbyder
En spændende stilling med stort ansvar i en uformel, men ambitiøs, organisation med et positivt arbejdsmiljø, hvor vi ser os selv som en familie med et tæt fællesskab. Vi er nysgerrige og har fokus på læring og udvikling og udfordrer os selv og hinanden.

Vi går op i sikre og gode forhold på byggepladsen med sund frokost - og har du lyst, er der mulighed for at træne, løbe eller cykle sammen med dine kolleger. 

Interesseret?  
Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Perregaard på tlf.: 5174 9001

Ansøgning og CV sendes til: op@cadkompagniet.dk – mrk. Entrepriseleder.    
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.  

Hvem er Rasmus Friis A/S?
Rasmus Friis A/S er en del af Tetris-koncernen, og sammen bygger og udvikler vi projekter og koncepter med kant. Vi har stor succes med vores seniorboliger Agorahaverne, hvor vi snart går i jorden på tredje site, og vores nye familierækkehuse Kernehusene, som skal bygges i træ. 

For eksterne kunder renoverer vi i øjeblikket erhvervslejemål i smukke, gamle bygninger i Nordhavn og i Carlsbergbyen. Vi har lige afsluttet renovering og nybyg af 50 boliger i dobbelthuse for et alment boligselskab i Roskilde.

Hos os får du en unik mulighed for at arbejde hos en entreprenør, hvor vi bygger som et hold i tæt samarbejde med udvikleren. Men du kan også få muligheden for at arbejde i hovedentreprise for en offentlig bygherre eller renovere gamle bygninger, hvor overraskelser udfordrer tidsplanen. 

Vi sætter en ære i at være ligeværdige i vores samarbejde. Vi baserer vores udvikling på nysgerrighed, og vi gør vores bedste for hele tiden at udvikle dig, os og vores projekter. Vi betragter os selv som en familie med et tæt fællesskab, og vi bygger på ordentlighed, tillid og rum til at være, den man er. Det skal være sjovt at gå på arbejde.
 

Om CAD Kompagniet
CAD Kompagniet A/S er et rekrutterings- og vikarbureau med speciale i at matche tekniske profiler med virksomheder inden for industri og byggeri.  

 

 

Del med dit netværk

Del denne side