VVS Installatør | Renoveringsopgaver | COWI - Aarhus

VVS Installatør | Renoveringsopgaver | COWI - Aarhus

Vil du være med i store renoveringsopgaver, hvor du projekterer installationer? Har du ambitioner om at udvikle dig indenfor dit fag? Så er dette måske jobbet for dig. 
 
COWI Byggeri Vest i Aarhus oplever en vækst indenfor renoveringsopgaver og i den forbindelse søger vi en ny medarbejder til installationsteamet. 
 
Jobbet
Du vil blive en del af bygningsdivisionen på ca. 580 medarbejdere i Danmark, hvoraf 60 sidder i Aarhus heraf 25 i installation. 

Du får en vigtig rolle i afdelingen, hvor dine primære arbejdsopgaver bliver:

 

  • Gennemførsel af renoveringsopgaver, herunder programmering, registrering, budgetlægning, udbud, og byggeledelse
  • Projektering af vvs- og kloakinstallationer
  • Fagtilsyn indenfor vvs og kloak
  • Tværfagligt samarbejde
  • Tæt dialog med kunder, håndværkere og samarbejdspartnere

Din profil

Vi forestiller os, at du er har en relevant byggeteknisk uddannelse med min. 10 års erfaring. Din baggrund kan være installatør, konstruktør, ingeniør eller lignende.  

  • Solid faglig erfaring med projektering af renoveringsopgaver 
  • Faglige kompetencer til at udføre fagtilsyn – herunder vvs og kloak
  • Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund fx som kloakmester 
  • Gode kommunikations egenskaber
  • Min. 5 års erfaring fra lignende stilling
  • Personligt er du udadvendt, du udviser en struktureret tilgang til planlægning af arbejdet i samarbejde med kunden og øvrige projektdeltagere. 

COWI tilbyder

Du tilbydes et spændende job i en international virksomhed, hvor der lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad COWI foretager sig. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og personalegoder. COWI har et godt socialt miljø, hvor der arbejdes udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer. Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet. Som ansat i COWI er du berettiget til at købe medarbejderaktier. Medarbejderne ejer selv deres arbejdsplads – og du er velkommen på holdet.

Interesseret? 

Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Kjær Knudsen, Afdelingsleder på tlf.: 5371 9007. 

Ansøgningsfrist: 11. januar 2019

Bemærk, der indkaldes løbende kandidater, og vi ansætter, når den rette er fundet. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Ansøgning og CV skal sendes til: 

Charlotte Kjær Knudsen

ckn@cadkompagniet.dk 

mrk. ”COWI – VVS Installatør”

Om COWI 

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem deres unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber COWI udfordringerne fra mange forskellige vinkler, og skaber mere sammenhængende løsninger for kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

CAD Kompagniet A/S 

CAD Kompagniet A/S har eksisteret siden 1986 og er specialister indenfor rekruttering, search og vikarløsninger af tekniske specialister og ledere. 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os endelig!

Charlotte Kjær Knudsen

Afdelingsleder Århus - Salg og rekruttering

VVS Installatør | Renoveringsopgaver | COWI - Aarhus

Del med dit netværk

SAMARBEJDSPARTNERE

Akademikernes Ambitiøse A-kasse
Dansk Erhverv
Teknisk Landsforbund
MASTER DANMARK A/S
Del denne side