Projektchefen, som ved hvad det vil sige at gribe anførerbindet og lede sin afdeling til succes

Projektchefen, som ved hvad det vil sige at gribe anførerbindet og lede sin afdeling til succes

Sidder du i en stilling som projektleder, men har modet og erfaringen til mere? Eller har du måske allerede prøvet kræfter med rollen som projektchef, men har et stort ønske om at sætte dit eget præg på og udvikle teamet og forretningen? Så er det nu, at du skal gribe bolden og spille dig selv på bane!

Som projektchef i vores vand- og højspændingsafdeling vil du få en nøglerolle, hvor du har ansvaret for et team på 5 funktionærer og 40-50 timelønnede. Du trækker i arbejdstøjet fra første arbejdsdag og har stor fokus på at lære dit team at kende, så I sammen kommer til at levere sublime projekter. Du vil få det overordnede projektansvar, ligesom at personaleledelsen også bliver en del af din stillingsbeskrivelse. Uanset om du har erfaring med personaleledelse eller ej, vil du have en stærk sparringspartner i din direkte leder Anders Holmstrøm. 

Som projektchef er du en succes i rollen inden for de første par år, når du lykkes med at:

  • Tage ansvar for teamet og skabe gode relationer internt. Du er synlig og til stede, hvorfor det er naturligt for dine medarbejdere at komme til dig. Derfor skal du også forvente at være meget ude på pladserne. 
  • Sætte retningen for dit forretningsområde og have fokus på at vækste yderligere, f.eks. inden for vand, fjernvarme, mindre kloakopgaver eller skybrydssikring. Du deltager aktivt i tilbudsgivningen i samspil med divisionschefen. 
  • Tage det overordnede ansvar for afdelingens projekter, som i dag består af forsyningsprojekter (læs: vand) – og sørge for at de bliver leveret i overensstemmelse med aftalte tid, økonomi og kvalitet. 
  • Skabe gode og tillidsbårne relationer til centrale personer hos bygherre, som bruger dig, som én af de primære kontaktpersoner. 
  • Være en stærk repræsentant for Nordkysten på projekter, hvor du sikrer effektiv og konstruktiv dialog med alle involverede parter. 
  • Have fokus på at dygtiggøre teamets projekt- og entrepriseledere, så dit fokus på personaleledelse og forretningsudvikling fremadrettet vil fylde mere. 

Efter de første år i rollen, har du uden tvivl rykket dig selv og afdelingen, som er vokset siden din ankomst og nu tæller flere medarbejdere. Du er landet godt i rollen og er den naturlige leder, hvad enten du har erfaring med personaleledelse eller ej, når du træder ind ad døren til din første arbejdsdag. 

Med tiden forventer vi, at du med din store indsats ift. at vækste din forretning, er klar til at påbegynde din udvikling ind i rollen som afdelingsleder (hvis du er motiveret for det). 

Hvad viser dit spejlbillede?

Det har vi faktisk ikke noget entydigt svar på. Men vi ved, at du har solid erfaring med projektledelse, og at du har drevet mange anlægsprojekter, gerne inden for vand, forsyning eller fjernvarme, så du kender faldgruberne og er i stand til at opsætte rammer og projektmål. Vi forestiller os, at du har suppleret din praktiske erfaring med diverse projektlederkurser, så din faglige værktøjskasse er knivskarp. Vi vil uden tvivl opleve dig som en kommunikerende leder, som brænder for at lede mennesker og at spille andre gode.

Du bliver en del af …

Entreprenørfirmaet Nordkysten, som er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet - vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger inden for vores specialiserede kompetencer.

Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:

Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.

Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.

Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat. 

Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.


Er du klar til at løbe med bolden? 

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. 

CAD Kompagniet A/S driver rekrutteringsprocessen og står klar til at modtage dit CV via linket.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Trine Hallund på 5371 9006 eller th@cadkompagniet.dk

Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os endelig!

Trine Hallund

Konsulent

Projektchefen, som ved hvad det vil sige at gribe anførerbindet og lede sin afdeling til succes

Del med dit netværk

SAMARBEJDSPARTNERE

Del denne side