Maskinkonstruktør/Spacemanager til fremtidens biomasse kraftværker

Maskinkonstruktør/Spacemanager til fremtidens biomasse kraftværker

Dall Energy producerer kraftværker, som forurener mindre og kan forbrænde flere typer brændsler, end andre værker af denne type kan.

Vi leder efter dig, som er lige så passioneret for arbejdet med sådanne banebrydende projekter, som Dall Energy.

Pt. arbejder de på to spændende projekter, som du bliver en del af, og de har mange flere projekter liggende foran dem. Du bliver en del af et innovativt team, som ved rigtig meget om opbygning af kraftværker. Dit bidrag er din ekspertise i at kunne konstruere og placere udstyret i den konkrete bygning. 


Om jobbet

  • Vi har brug for dig, som kan opbygge og vedligeholde 3D modellen over de enkelte kraftværker og sørge for, at udstyret kan installeres i bygningen. – Herunder at det kan services og at der er plads til rør- og kableføringsveje.
  • Modellen indeholder bl.a. flis-kraner, flis-indføder, ovn, kedel, røggaskanaler, ORC turbine samt gallerier, trapper og supportstål. Nogle dele konstruerer Dall Energy selv. Andre dele såsom tanke, pumper, kedler og turbiner får Dall Energy bygget af underleverandører, som du bl.a. har kontakten med i forbindelse med tilpasning af tegningsmaterialet.
  • I enkelte tilfælde hjælper du sælgerne med målskitser og opmålinger i forbindelse med tilbudsgivningen på nye kraftværker.
  • Din dagligdag foregår på DTU Scion i Hørsholm, hvor dit kontor ligger.

 

Din baggrund

  • Erfaringsmæssigt skal du have udarbejdet konstruktionstegninger og lavet beregninger af maskindele til kraftværker eller større maskinanlæg i mere end 5 år. Det gør, at du er selvkørende fra dag et i dette job.
  • Du behersker allerede Inventor til fulde, og kan du rentegne PI-Diagrammer, er det en fordel. Det er i dine tegninger, at din skarpe detaljesans kommer til udtryk.
  • Dansk og engelsk skriver og taler du flydende og er vant til at bruge begge dele arbejdsmæssigt.

 

Om ansættelsen
Det er vigtigt, at du synes, at det er sjovt at være en del af et mindre team med alle de muligheder, det giver – fx kort vej fra tanke til handling.

Dall Energy ville ønske, at de fra start kunne tilbyde dig fastansættelse, men det vil de potentielt først kunne om 6 måneder. Indtil da tilbydes du et vikariat på ubestemt tid, som giver dig stor arbejdsmæssigt medindflydelse og frihed samt et godt udgangspunkt for din videre karriere.

 

Kontakt
Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Troels Kjerulf, CAD Kompagniet på tlf.: 53 71 90 05.

 

Ansøgningsfrist: 23. november 2016
Ansøgning og CV skal sendes på dansk til job@cadkompagniet.dk mrk. "Dall Energy".

Bemærk at vi løbende indkalder til samtale og ansætter så snart, vi har den rigtige profil.

 

Dall Energy
Dall Energy er et ungt og innovativt ingeniørfirma med speciale i biomasseteknologi. Dall Energy har udviklet en biomasseovn, hvis egenskaber adskiller sig fra traditionelle biomasseovne fx ved stor brændselsfleksibilitet, ca. 95% mindre støv og CO, ca. 50% mindre NOX og lave vedligeholdelsesomkostninger. Læs mere på www.dallenergy.com.

 

CAD Kompagniet A/S
CAD Kompagniet har eksisteret siden 1986 og er specialister indenfor vikarløsninger, rekrutteringer og search af tekniske specialister og ledere.

 

 

Del med dit netværk

SAMARBEJDSPARTNERE

Del denne side