Bygningskonstruktør, ingeniør eller landmåler

Bygningskonstruktør, ingeniør eller landmåler

Har du lyst og evner for et job, hvor du skal supportere vores projektledere med landmåling, og hvor du kommer i berøring med forskellige typer af anlægsprojekter?  Så har vi en nyoprettet stilling i vores landmålerafdeling, hvor der både er plads til sparring med erfarne kolleger og udfordringer på egen hånd.

Zacho-Lind udfører både store og små anlægsopgaver i hovedstadsområdet og på resten af Sjælland. Du vil komme i berøring med forskellige projekter inden for eksempelvis forsyningsledninger, klimasikring, belægningsopgaver og styret boring.

Jobbeskrivelse

Landmålerafdelingen udfører opmålinger og tegninger til vores mange anlægsprojekter og fungerer som sparringspartner for projektlederne. Du skal især arbejde med implementeringen af 3D-tegninger, hvor du dels skal producere tegninger og dels får en supporterende rolle i forhold til anvendelsen af 3D-maskinstyring ude på byggepladserne. 3D-tegningerne er afgørende for et korrekt arbejde ude i marken, og det er derfor meget vigtigt, at du har sans for detaljer, er grundig og kan lide at arbejde med IT.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores erfarne landmåler, og du vil både arbejde på hovedkontoret i Ishøj og komme rundt på byggepladserne.

 

Afdelingens opgaver består af:

  • Produktion af 2D + 3D tegninger

  • Modellering af 3D materiale til maskinstyring og mængdeopgørelser

  • Færdiggørelse af AS -built tegninger

 

Om dig

  • Du er bygningskonstruktør, ingeniør eller landmåler

  • Du er fuldt fortrolig med Autocad/Civil 3d og har kendskab til Bluebeam

  • Du vil være en fordel, hvis du kan arbejde med Leica landmålingsudstyr

  • Du er struktureret, systematisk og vant til at følge opgaverne til dørs

  • Du er grundig og kvalitetsbevidst

  • Du kan håndtere flere opgaver og projekter sideløbende

  • Du har kørekort B

 

Zacho-Lind tilbyder

  • Grundig onbording.

  • Attraktive ansættelsesforhold med personlige og faglige udviklingsmuligheder

  • En organisation med en flad ledelsesstruktur

  • Et venligt arbejdsmiljø med en uformel og positiv tone

  • Frokostordning

  • Sundhedsforsikring

  • Gode muligheder for planlægning af egen arbejdsdag.

 

Ansøgning

Du kan søge stillingen ved at sende ansøgning og CV til Annette Mathiesen, CAD Kompagniet på am@cadkompagniet.dk. Ansøgningsfrist 1. februar 2019

Zacho-Lind A/S er et 100 % danskejet entreprenørfirma med ca. 200 ansatte. Vi udfører en bred vifte af anlægsopgaver på Sjælland og øerne. Opgaverne omfatter bl.a. skybrudssikring, broer, belægning, vejarbejder, byrum, renseanlæg, betonbygværker, større kloakopgaver, styrbar underboring samt ledningsarbejder inden for vand, fjernvarme, gas, fiberkabler mv.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os endelig!

Annette Mathiesen

Senior Rekrutteringskonsulent

Bygningskonstruktør, ingeniør eller landmåler

Del med dit netværk

SAMARBEJDSPARTNERE

Del denne side