Vi har brugt CAD Kompagniet igennem mange år. Vi oplever, at CAD Kompagniet kan levere det, vi har brug for, og i kraft af det lange samarbejde, vi har haft, behøver vi ikke at forklare så meget. De er gode til at følge op og have en personlig kontakt, hvilket vi oplever positivt, fordi det bl.a. betyder, at de kan være på forkant, når vi skal finde en vikar.
Finn Lyngsie, Gea Processing (NIRO)
Jeg kontaktede i sin tid CAD Kompagniet, fordi jeg havde et job på hånden, men jeg manglede nogen, der kunne ansætte mig. Så jeg kom ind på en lidt utraditionel måde. Jeg blev fastansat i CAD Kompagniet, og arbejdede så for Novo, hvor jeg var i 15 år. Efterfølgende har CAD Kompagniet fundet flere midlertidige stillinger til mig, også dette job, jeg har nu og hvor jeg er blevet fastansat.Det gode ved CAD Kompagniet har været, at de hurtigt har kunnet finde job til mig. Det kommer selvfølgelig an på, hvilken profil, man har, men i mit tilfælde er det gået stærkt. Og så har de været rigtig gode til at hjælpe, f.eks. fik jeg hjælp til at lære Inventor , da jeg havde brug for det.
Brian Heinz, Teknisk assistent
Jeg kontaktede CAD Kompagniet for mange år siden, mens jeg studerede, fordi firmaet havde et rigtig godt ry. Jeg kan lide at få mange forskellige udfordringer, som det at arbejde i forskellige virksomheder giver, og derfor har jeg brugt CAD Kompagniet til at finde forskellige job til mig. Jeg har både haft korte og lange ansættelser, og det har været nogle spændende opgaver fra projektledelse til udvikling. CAD Kompagniet har været gode til at finde job til mig, så jeg ikke har haft perioder med ledighed mellem jobbene.
Jørgen Lindskow, Maskinteknikker
Vi har brugt CAD Kompagniet gennem lang tid og har gode erfaringer med dem. Vi bruger dem, når vi har behov for kortvarig hjælp, og de er hurtige til at finde vikarer med kort varsel. Samtidig er de gode til at forstå vores behov, så de får lavet det rigtigte match.
Peter Meyer, Orbicon
Vi har brugt CAD Kompagniet til at finde vikarer, nogle af dem har vi efterfølgende valgt at fastansætte. Vi har gode erfaringer med CAD Kompagniet. De er hurtige, de er gode til at følge op, og man får klar besked. De holder det, de lover.
Dennis Olsen, Niras
CAD Kompagniet har primært fokus på CAD konstruktion, og derfor er de den lige vej til folk med netop disse kompetencer. Det er det, der adskiller CAD Kompagniet fra andre bureauer.
Carsten Kiholm, Siemens Windpower
Jeg har fået job gennem CAD Kompagniet to gange og har oplevet en god service fra deres side. Begge job har været spændende og har i høj grad matchet mine kompetencer.Det første job fik jeg efter at have henvendt mig til CAD Kompagniet og været til samtale dér, hvorefter jeg var til samtale hos kunden. Det startede med en tidsbegrænset ansættelse, som betød, at jeg fik foden indenfor og efterfølgende blev fastansat. Desværre lukkede virksomheden, jeg var blevet ansat i. Efterfølgende havde jeg flere andre projektansættelser, inden jeg blev kontaktet af Annette fra CAD Kompagniet. Hun ville høre, om jeg var interesseret i en tidsbegrænset ansættelse, hvor jeg skulle stå for et projekt inden for kvalitetsledelse. Jeg syntes, det lød til at være en spændende opgave, og jeg sagde ja til den. Efter jeg i nogle måneder havde arbejdet med projektet, blev jeg fastansat i virksomheden og arbejder nu med bl.a. kvalitetsledelse og produktionsstyring. Jeg har været meget glad for de to job, som CAD Kompagniet har matchet mig med. For mig står CAD Kompagniet derfor som dem med det perfekte match.
Allan Norby, Produktionsingeniør